Vielse

Ønsker man at blive viet i Helleruplund Kirke, kontakter man enten  Kirkekontoret eller den præst, Tue R. Lauridsen eller Betina Vejegård, som man ønsker skal foretage vielsen.

I kan blive gift i folkekirken når:

• en af jer er medlem af folkekirken, og kirken tilhører medlemmets sogn.
• en af jer er medlem af folkekirken, og denne eller I begge, har en særlig tilknytning til kirken, og derfor ønsker at blive viet netop 

I gamle dage var det den såkaldte trolovelse, der var den handling, som indstiftede et ægteskab. Trolovelsen betragtedes som retsgyldigt ægteskab. Den foregik på den måde, at kvinden og manden hjemme hos sig selv og i vidners nærvær sagde ja til hinanden og lovede hinanden at leve sammen i ægteskab. Men så var man i gamle dage lidt hurtigere end i dag, for straks efter trolovelsen, begav man sig så fra parrets hjem og hen i kirken, hvor selve brylluppet skulle foregå. Faktisk betyder bryllup egentlig ”brudeløb”. I kirken blev ægteskabet så offentliggjort og bekræftet. Herefter bad man i fællesskab om, at Gud ville velsigne ægteskabet.

Trolovelsen blev ophævet ved lov i 1799, og siden har et ægteskab først været retsgyldigt efter vielsen i kirken eller på rådhuset.

Selv om trolovelsen formelt er ophævet, så er det stadig det Ja, man giver hinanden, der indstifter ægteskabet. Kirken kan altså ikke indstifte noget ægteskab. Det er parrets Ja til hinanden, der er det eneste afgørende.

I den kirkelige handling træder brudeparret offentligt frem og bekræfter både for Gud og gæster, at de vil leve deres liv sammen. Det Ja, de to har givet i al fortrolighed, skal de nu udtale i fuld offentlighed. Den danske livsfilosof Søren Kierkegaard har sagt, at det med at gøre vielsen i kirken til noget specielt, er, at brudeparret får lov at sige højt for alle, hvad de længe har hvisket til hinanden!

Og så er der kærligheden, som jo hører med til et bryllup. Man siger jo Ja til at elske hinanden resten at livet. Nogle vil mene, at det med kærlighed til ”døden skiller ad” er for meget at love. Men det ville da være lidt fladt, hvis man fx lovede at elske og ære hinanden til d. 24. december 2019 eller, hvad ved jeg. Det Ja, man siger, har evighedskarakter. I det øjeblik man udtaler det - ja, da mener man det og tror på det. At så virkeligheden med den høje skilsmisseprocent og livet er anderledes, det er en anden sag.

Ved vielsen står glæden og taknemmeligheden over den indbyrdes kærlighed i centrum, og takken rettes ved gudstjenesten mod Gud. Vi kommer til et kirkebryllup for at sige tak, men i høj grad også for at bede om Guds hjælp i forhold til det projekt, et livslangt ægteskab er. Og det er og bliver alvor, når man højtideligt foran Gud og mennesker giver hinanden sit Ja. Det er et ansvar og en opgave der ligger foran en, men forhåbentlig også en glæde og styrke i medgang og modgang, som det hedder.

15. juni 2012 trådte en nye vielseslov i kraft. Fra og med denne dag kan homoseksuelle vies, også i kirken, hvor man fik et nyt, kønsneutralt ritual - et ritual, hvor ordene "mand" og "kvinde" udelades.