Ved fødselsregistreringdødsanmeldelse og ved anmodning om navneændring og nye attester henvender man sig på http://www.borger.dk

Ved dåb henvender man sig til den sognepræst, man ønsker skal foretage den kirkelige handling.

  

Dåb – det usynlige vandmærke!

af Tue Rolighed Lauridsen

I begyndelsen af de fleste menneskers liv står den kristne dåb. Dåben ses almindelivis og hyppigst som barnedåben, selv om det heller ikke er sjældent, at unge mennesker forud for konfirmationen bliver døbt eller, at udøbte voksne ønsker at døbes. Enhver dåb er i virkeligheden en barnedåb, for når vi døbes, bliver vi uanset alder omfattet af Guds kærlige omsorg og bliver hans børn. Gud er vores far, alle menneskers far. Derfor siger vi ..Vor Far, du som er i himlene.

Vanddåb var kendt i den jødiske tro forud for Jesu tid. Dengang blev man dukket helt ned under vandet, ligesom Jesus selv blev det af Johannes Døber i Jordanfloden. Jesu såkaldte dåbsbefaling, som er den arv Jesus har givet videre til sine disciple - og os, lyder: ”Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslag til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende” (Matt. 28,18-20).

Grundtvig og hans dåbssalmer har i høj grad haft indflydelse på forståelse af dåbens betydning i vores bevidsthed. Gennem Grundtvigs såkaldte ”mageløse opdagelse” i 1825 blev han opmærksom på dåb, nadver og trosbekendelse som kirkens grund, nemlig som den kristnes direkte forbindelseslinje til Jesus selv. Det var dåben og dåbspagtens ord som Grundtvig gang på gang vendte sig mod i sit livs kriser og depressioner.

At vide, at man er døbt, er at vide, at man har sit værd, uanset hvordan det hele går.”Gud bevare din udgang og indgang fra nu af og til evig tid”, lyder det, når vi bliver døbt. Hvad der opleves i selve dåbsøjeblikket med dåben med de 3 håndfulde vand i den treenige Guds navn kan være svært at beskrive. For mange giver det imidlertid en vished om, at barnet fra at være udsat og skøbeligt, nu kommer ind under Guds beskyttelse og kærlighed.

Som nyuddannet præst var jeg i praktik på Rigshospitalet. Her så jeg dåbens betydning komme meget stærkt til udtryk på Neonatalafdelingen, hvor de for tidligt fødte børn, nogle gang blev nøddøbt. Dåben gav forældrene en form for tryghed, et håb om, at uanset om barnet overlevede eller ikke - ja, så var det i en hånd, i Guds hånd, som det ikke kunne falde ud af. Det forsvandt ikke ud i den blå luft, ud i den store tomhed!

Dåben er ikke nogen forsikringspolice om et langt og lykkeligt liv, men den kan blive et centralt og bærende element i vores tilværelse, som vi kan vende os imod, ligesom Grundtvig gjorde. Når man er døbt, har man noget at forholde sig til. Jeg har oplevet konfirmander, der følte sig lidt snydt, fordi de ikke var blevet døbt som børn og først som led i konfirmationen kunne forholde sig til det. Dåben skal ses som en gave. Og man har ikke glæde af en gave, hvis man ikke ved, hvori den består og pakker den op. Det gør man når man får dåbsundervisning, når man går til ”minikonfirmand”-undervisning i kirken og i særdeleshed til konfirmationsforberedelse.

Som forældre vil man det bedste for sine børn. Det kan i hvert fald ikke skade at lade et barn blive døbt! Her får et menneske at vide, hvorfra det kommer og hvor det går hen - vores liv får en altafgørende ramme.

Foregår en barnedåben i kirken senest 6 måneder efter fødslen, kan navngivning ske i forbindelse med dåben. Dåben gør samtidig den døbte til medlem af Den Danske Folkekirke. Enhver, der ønsker at døbes, har ret til at blive døbt.

Om en barnedåbs betydning

af Stine og Thomas
 

Hvorfor valgte I kirken som stedet for den kirkelige handling?
Barnedåben for vores datter: Vi synes dåben i kirken giver barnet et udgangspunkt for at tilegne sig de kristne protetantiske værdier og samtidig er dåben en god tradition. Barnet bliver ”budt velkommen” i et fællesskab i troen og har så senere mulighed for selv at vælge om hun ønsker at bekræfte sin tro ved konfirmationen. For os er det naturligt at vælge dåben for barnet – som forældre vælger man jo også så mange andre ting på sit barns vegne.

 Hvorfor valgte I netop den kirke?
Vi valgte Lindevangskirken, idet kirken er vores sognekirke og vores første datter blev døbt i samme kirke.

Hvordan oplevede du/I ceremonien/højtideligheden?
God, enkel og højtidelig med en levende engageret præst.

Det var en stor dag og meget rørende for anden gang at have mulighed for bære sit barn til dåb. Dette blev meget tydeligt, da præsten og vi som forældre med begge vores børn gik i procession ind i kirken.

Præsten havde på forhånd læst og talt med os om dagens tekst, hvilket gjorde prædiken meget personlig og nærværende.

Hvad betød det for dig/jer?
En god oplevelse og fællesskab omkring vores datter.

Hvad betyder det for dig/jer nu her i livet, og hvad vil det betyde fremover?
At vi alle i familien er døbt og opvokset i en kristen humanistisk tradition betyder forhåbentlig at værdierne bliver en del af vores livsførelse.