Vielse
Ønsker man at blive viet i Helleruplund Kirke, så kontakter man enten Kirkekontoret eller en af kirkens præster. Dernæst bliver man oplyst om de praktiske og juridske detaljer der skal på plads, før vielsen kan finde sted.
Husk at en vielse i kirken kan se ud på flere måder. Ønsker I eksempelvis ikke et stort bryllup, så kan vi også hjælpe med en lille og mere intim ceremoni. Inden vielsen mødes man med præsten og taler om salmer, vielsesritualet og selve dagen. Derudover vil vi selvfølgelig meget gerne høre om jer som par.
I Helleruplund Kirke vier begge præster både fraskilte og par af samme køn.
Vær opmærksom på at I kan blive gift i Hellerplund Kirke hvis:
- Mindst én af jer er medlem af Folkekirken, og samtidig er bosat i sognet.
- Mindst én af jer er medlem af Folkekirken, og samtidig har en særlig tilknytning til Helleruplund Kirke.
Særlig tilknytning har man hvis:
- Man tidligere har boet i sognet (det gælder, uanset hvor længe man har boet i sognet).
- Man har nære pårørende, der bor i sognet. Her tænkes på forældre, søskende eller børn.