Minikonfirmander

I Helleruplund Kirke tilbyder vi to gange om året et minikonfirmand forløb på 8 gange for tredjeklasses elever.

Som minikonfirmand får man mulighed for gennem leg, sjov og hyggeligt samvær at lære kirken og kristendommen at kende. Det hele foregår i roligt tempo og i øjenhøjde med børnene, der er plads til alle spørgsmål, sjov og ballade, hygge og ro.

Børnene bliver hentet af en af kirkens minikonfirmandunderviser på deres skole, og følges sammen til kirken. Her vil vi begynde hver gang med saft, kiks og frugt og bagefter gå i gang med dagens aktivitet, der kan være alt fra gemmeleg i kirkerummet til klippe-klistre aktiviteter.

Forløbet afsluttes med en gudstjeneste på holdets sidste onsdag kl. 17:00 hvor forældre, søskende, bedsteforældre mm. inviteres til at være med. Til gudstjenesten medvirke rminikonfirmanderne selv. Efterfølgende er der reception og diplomoverrækkelse i sognegården. 

 

Tilmelding til minikonfirmandunderviser Sidsel Hjorth Mikkelsen sidselhjorth@gmail.com

   Kommende datoer for spaghettigudstjenester