31/10/2024 0 Kommentarer
Koncert med pianist Dina Elena Draugsvoll
Koncert med pianist Dina Elena Draugsvoll
Den prisvindende dansk/norske pianist Dina Elena Draugsvoll spiller musik af Ravel og Rameau.
Dina Elena Draugsvoll er 23 år og har spillet klaver siden en alder af 3. Hun er halvt dansk og halvt norsk og bor i København. Hun studerer på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hos professor Marianna Shirinyan, hvor hun afsluttede sin Bachelor i sommeren 2024 og på nuværende tidspunkt studerer sin kandidat. Dina har vundet mange førstepriser og guldmedaljer i løbet af sin karriere, blandt andet i Danmark samt andre europæiske lande - dette inkluderer Nordiske og Danske Steinway Festival, Fjord Cadenzas solistkonkurrence og mange andre. Hun er modtager af legater og talentpriser fra blandt andet PIANO musikforeningen, Augustinus Fonden, T. R. B. Johansens Fond og Feldthusens Fond. Dina har optrådt ved mange vigtige begivenheder rundt omkring i Europa, både som solist, kammermusiker og med orkester - blandt andet i september 2022, hvor hun blev inviteret til at være solist med ensemble i den prestigefyldte Elbphilharmonie i Hamburg.
Kommentarer