Kirken og sognet
Helleruplund Sogn
De første tanker om en ny kirke i Bernstorffsvej-området opstod i 1940 - og førte til, at der i 1942 blev nedsat en såkaldt Kirkekomité, der skulle stå for de nærmere overvejelser og planer om en ny kirke. Samme år blev byggegrunden til kirken erhvervet. Formanden for Kirkekomitéen var kapellanen fra Hellerup Kirke, Nørup-Nielsen, som senere blev Helleruplund Sogns førte sognepræst. Det var også ham, der fandt på navnet Helleruplund - angiveligt inspireret af navnet på boligen på Bernstorffsvej 98.
Først i 1949 blev Helleruplund Sogn udskilt som selvstændigt sogn fra Hellerup, Dyssegård og Gentofte sogne. Samtidig fik sognet sin første kirke - en træbarakkirke, der var købt og hentet fra Knivholdtlejren ved Frederikshavn.
Helleruplund Sogn er en del af Gentofte Provsti i Helsingør Stift. Sognets demografiske grundlag er et sogn med mange børnefamilier. Der er ingen folkeskole i sognet, men to store privatskoler, som der samarbejdes godt med.
Pr. 1. januar 2015 er sognets befolkning opgjort til 6.569 personer, hvoraf 4.462 er medlemmer af folkekirken.
I sognet ligger Skt. Lukas Stiftelsen, som er en selvejende diakonal organisation med mange forskellige aktiviteter. Stiftelsens kirke er en privat kirke uden eget tilknyttet sogn, men har samarbejde med nærområdets sognekirker.
I sognet ligger også Hellerup Kirkegård, hvor flere kendte og fremtrædende danskere er begravet.
Helleruplund Sogns geografiske placering og grænser fremgår af kortet.
Helleruplund Kirke
På grund af materialemangel efter 2. Verdenskrig blev Helleruplund Kirke først en bygningsmæssig realitet i 1956.
Kirken er tegnet af arkitekterne V. Hvalsø og A. Wittmaack. Grundstenen blev nedlagt d. 11. juni 1955 af bl.a. daværende Kirkeminister Bodil Koch. Kirken blev indviet 1. søndag i advent 1956.
Kirken blev opført i røde mursten over en granitsokkel. Koret mod vest har en tresidet afslutning og der er korsarme mod nord og syd. Tårnet, der er 42 meter højt, har sidebygninger med skråt tag. Hovedindgangen består af en granitportal i tårnrummet og med et udhugget kors over døren.
Byggeriet blev finansieret dels gennem gaver og indsamlinger og dels gennem et statstilskud. Blandt andet fandt der en større indsamling af sølv sted i sognet til at finansiere færdiggørelsen af spiret med kobbertag , til glasmosaikruderne i koret og til sølvtøj til alteret. De fire glasmalerier i korets vinduer er udført af Poul-Henrik Jensen i 1959 og 1966. Altersølvet er udfærdiget af guldsmed Dragsted.
Kirkens tårnur blev skænket af daværende direktør Vonsild fra Superfoss. Tilsvarende blev kirkens klokker skænket af skibsreder A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møller.
Helleruplund Kirke er Helsingør Stifts næststørste kirke med godt 600 siddepladser - efter Helsingør Domkirke, Sct. Olai Kirke, der rummer ca. 800 pladser.
Efter indvielsen i 1956 blev træbarakkirken anvendt som menighedshus frem til, at den blev afløst af bygningen af Helleruplund Sognegård i 1989.
