×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Søndag d. 22. september 2019, kl. 16:00

Det slutter sørgeligt, åh, så sørgeligt i Henry Purcells "Dido og Æneas": Dronning Dido går i døden efter at Prins Æneas har forladt hende. Umiddelbart inden den fatale afslutning, udtrykker hun sin sorg og smerte i operaens mest kendte arie: "When I am laid in earth”. Fra Bachs Matthæuspassion spilles “Erbarme dich”, en klagesang som udtrykker Peters anger over at have forrådt Jesus. Udover disse to berømte arier arrangeret for orgel, kan man høre musik af Franck, Rachmaninov, Righetti og Mozart.

Benjamin Righetti markerede sig allerede i en meget ung alder på den internationale scene. Mellem 2002 og 2007 vandt han priser ved nogle af de mest prestigefyldte orgelkonkurrencer: “Swiss National Organ Competition”, “Musica Antiqua” i Belgien, “International Organ Competition in Musashino” Japan og “Gottfried Silbermann Organ Competition”. Han har optaget adskillige CD’er og er meget aktiv som koncertorganist; han har til dato givet mere end 600 koncerter over hele verden! Udover sin koncertkarriere underviser han på “University of Music Lausanne” og fungerer som organist ved Saint-François kirken i Lausanne.

Medvirkende
Benjamin Righetti
Sted
Bernstorffsvej 73, 2900 Hellerup, Danmark
Pris
Gratis adgang