|
Se temanummeret 'Livets alfa og omega - dåb, konfirmation, bryllup og begravelse i kirken' fra november 2009 som pdf-fil ved at klikke her.
Ved dåb, konfirmation, vielse og begravelse henvender man sig til den sognepræst, man ønsker skal foretage den kirkelige handling.
Ved fødselsanmeldelse, dødsanmeldelse og ved anmodning om navneændring og nye attester henvender man sig til kirkekontoret.
Personlig samtale
Det er en travl tid, vi lever i, og ofte kan man føle sig helt
alene med sine problemer og sine personlige overvejelser.
I denne sammenhæng er det vigtigt at vide, at præsten kan være en god samtalepartner og at man er velkommen til at kontakte sognets præster og aftale tid for en samtale - hos præsten, i kirken eller hjemme hos Dem selv.
Kirkebilen kører, når sognebørn pga. handicaps får svært ved på
anden måde at komme til søndagens gudstjeneste i
Helleruplund kirke. Kontakt kirken - kordegn eller kirketjener
- og aftal søndagens kørsel.
"Kirkens Legestue"
Ved kirkens lukning pga. restaurering og nyetablering af
kirkens akustik måtte man indstille flere aktiviteter, herunder
"Kirkens Legestue" om onsdagen kl. 10-12 for mødre
med børn indtil 2/3 år.
Tiden er blevet benyttet til at finde nye veje -således også
med sommerpausen. Her vil man bl.a. besinde sig på f.eks.
kirkens børnearbejde og hvordan den omstrukturering, som
lukningen af kirken har givet anledning til, kan benyttes
bedst muligt. Der er meget der endnu ikke er på plads.
Tilbudet til sognets småbørnsforældre med legestue, rytmik
og babysalmesang vil således først kunne blive færdigt i
sommerpausen.
|
Konfirmationer i 2010
Store Bededag: Fredag den 30 april 2010 kl. 10.30 v. sognepræst
Tue Rolighed Lauridsen.
1. søndag i maj: Søndag den 2. maj kl. 10.30 v. sognepræst
Flemming Wichmann.
Indskrivning af konfirmander
De unge "går til præst" / forberedes til konfirmationen, når
de går i 8. klasse. Indskrivningen på præsternes undervisningshold
begynder midt i maj, når dette års konfirmationer
er overstået. Indskrivningerne skal gerne være afsluttet
inden skolernes sommerferie af hensyn til planlægningen af
næste sæson. Ring midt i maj til den sognepræst, der skal
konfirmere jeres unge og aftal tid for indskrivningen.
Konfirmationsforberedelsen, der finder sted torsdag
morgen kl. 8-9.45 i Helleruplund Sognegård, påbegyndes til
efteråret torsdag den 10. september.
Minikonfirmander
Med forårets sidste minikonfirmandhold afsluttet opstod
overvejelserne om et såkaldt fortsætterhold endnu en gang.
Umiddelbart en fantastisk idé, men desværre har vi ikke
kunnet budgettere for denne mulighed og må nøjes med at
glæde os over den store opbakning der er om dem, der skal
til at begynde som minikonfirmanderne. Som også de seneste
år vil der i år blive givet orientering om vintersæsonens
2 hold her på hjemmesiden til efteråret. Endvidere vil der blive givet
orientering om Helleruplunds minikonfirmander til
3. klasserne på sognets skoler efter skolernes sommerferie
og inden minierne går i gang til september.
Det har holdt hårdt med ansættelse af en ny minikonfirmandlærer, men nu ser det ud til at ville lykkes. Hvilke muligheder, vi har for også at kunne spænde minikonfirmandlæreren, der er stud. theol., for legestuevognen og babysalmesangs-vognen, står
endnu hen i det uvisse. Vi glæder os blot over, at den lange vakance tilsyneladende er til ende og at minikonfirmandarbejdet meget snart kommer i gang igen - uden al tvivl til september.
|